Hvorfor en Grøn Grundlov?

De fleste lande har grønne bestemmelser i deres forfatninger. Tyskland har det. Sverige har det. Norge har det. Ja faktisk er der ca. 150 lande, som har grønne forfatninger. Men, Danmark har ingen Grøn Grundlov. Miljø, natur og klima er et grundlovs-anliggende. Derfor ønsker vi en Grøn Grundlov.

At indånde ren luft og drikke rent vand burde være rettigheder på lige linje med ligestilling og adgang til uddannelse. Det er livsnødvendigt for vores eksistens og for en fri tilværelse, som er det endelige mål for enhver demokratisk retsstat. 

Det er et samfundsanliggende, da det er et offentligt gode, der er grundlaget for det almene vel. At sikre fornuftig brug af vores natur og ressourcer er en fælles pligt, derunder en pligt for staten, på samme måde som pligten til at sikre frie demokratiske valg og velfungerende uafhængige domstole.

Studier har vist, at en Grøn Grundlov rent faktisk gør en forskel. Der er påvist en 15% forbedring af miljøet i lande med grønne forfatninger.

Vi ser det som vores pligt over for de kommende generationer at sikre, at miljøet, naturen og klimaet gives videre i en ordentlig stand. Regeringer, folketing og folkestemninger kommer og går, men vores ansvar for fremtiden er for evigt.

En Grøn Grundlov er en generationskontrakt, der kan blive den røde tråd i Danmarks grønne omstilling.


Fem ambitiøse principper for en
Grøn Grundlov

Image

Retten til ren luft

Luften er livsnødvendig for vores biologiske processer.

Den danske luftkvalitet er forbedret markant de seneste årtier gennem målrettede tiltag.

Faktisk er mængden af forurenende stoffer i luften reduceret med 60% siden 2000, men luftforurening koster stadig 4.200 dødsfald og 79 mia. kr. om året.

En Grøn Grundlov kan hjælpe med at indfri denne værdi og gøre Danmark til foregangsland i den internationale kamp for ren luft

Image

Retten til rent drikkevand

Vand understøtter al liv på jorden.

Selvom vi stadig kan være stolte af den danske drikkevandkvalitet, skal vi forebygge, mens vi kan. 10% af grundvandsprøverne indeholder for mange pesticider og 40% for meget nitrat.

En Grøn Grundlov kan være med til at sikre dansk drikkevand, der bliver en vigtig ressource i en fremtid med global mangel på rent drikkevand

Image

Retten til ren mad

Mad giver os næring og understøtter vores eksistens.

I Danmark har vi en af verdens bedste fødevarekontroller og sundeste fødevareindustrier, men der er stadig 200.000 fødevarerelaterede sygdomstilfælde årligt. Samtidig er der en social skævvridning i adgangen til mad – fx koster økologi ca. 40-50% mere end konventionel mad.

En Grøn Grundlov kan fremme Danmarks position som ledende fødevareproducent ved at hæve barren internationalt og tage lederskab på fremtidige udfordringer som antibiotikaresistens

Image

Retten til en mangfoldig natur

Ud over at være af æstetisk og kulturel værdi, understøtter den danske natur produktive aktiviteter for flere milliarder kroner hvert år, da vi bl.a. bruger den til råmaterialer, bestøvning, udvikling af medicin, affaldsnedbrydning, opsamling og rensning af vand, sikring mod klima og vejrkatastrofer samt menneskelig rekreation.

Desværre har Danmark de seneste 100 år mistet 30% af sine naturområder, og 25% af arterne er i dag udryddelsestruede.

En Grøn Grundlov vil hjælpe med at beskytte naturen og dermed beskytte vores langsigtede velvære og velstand


Image

Retten til et bæredygtigt klima

Klima er udråbt til at være vores generations største udfordring – et globalt problem, som også kræver lokal handling.

Danmark skal reducere CO2-emissionerne med 70% i 2030, være CO2-neutral i 2050 og formentlig CO2-negativ i tiden derefter.

En Grøn Grundlov vil sikre en langvarig klimaindsats, forstærke en mere detaljeret klimalov og fremme Danmarks mulighed for at blive en internationalt ledende eksportør af klimaløsninger




Grundloven er ikke ændret siden 1953

Grundloven bør og er historisk set blevet tilpasset de største samfundsmæssige ændringer

Image

I medierne

Nyheder og artikler om Grøn Grundlov.

Image

13. juni 2019

"Folkemødet debatterer: Skal Danmark have en grøn grundlov?"


Image
Image

14. juni 2019

"Her er virksomhedernes forslag til en ny, grøn grundlov"


Image
Image

14. juni 2019

"Nipper og Grundfos til folkemøde: Grøn grundlov fremlagt i fyldt baggård"


Image
Image

1. december 2019

"Topchefer i spidsen for krav om ny grundlov: »Det er vores pligt over for fremtidige generationer«"


Image

Image

1. december 2019

"Topchefer foreslår at skrive miljø og klima ind i Grundloven"


Image
Image

19. december 2019

"Forfatningsekspert: Det er tid til en reform - lad os få en grøn grundlov"


Image
Image

24. april 2020

"Guld og grønne love"


Image
Image

4. juni 2020

"Forskere: Sådan kan klimaet sikres i grundloven"


Image

Image

5. juni 2020

"Erhvervstop og Naturfredningsforening i fælles opråb: Giv os en grøn grundlov"


Image
Image

18. oktober 2020

"Topjurister i opråb: Klimaet er nu så afgørende, at det skal skrives ind i Danmarks vigtigste lov"


Image